søndag den 12. maj 2013

Qvortrup og økologi - han forstår det jo bare ikke

Gu' gør han ej! Nu må jeg altså gå lidt i rette med, at økologi altid forventes at stille med super produkter, der kan både det ene og det andet for smagsløgene - det kan mange konventionelle produkter gøre langt bedre (med kunstigt fremstillede aromaer, der kærtegner vore smagsløg helt perfekt, langt bedre end den ægte vare; snyd og bedrag) - men dem om det.

Søde Sanne fra Urtekram skrev engang på deres facebookside, at en tysk forsker havde fundet ud af, at bedre og større smag i økologiske råvarer er noget man forestiller sig (med god samvittighed uden pesticider og andet labert gift).

Nu sidder jeg så lige og læser en lille artikel med Henrik Qvortrup, der er den glade støtte for Team Rynkeby, der cykler til Paris snart. Nå, men han glæder sig altså over, når de økologiske produkter (læs artiklen her) taber i Politikens blindsmagstest, for der er bare noget fesent religiøst over dem der har råd til at købe økologi. K.E. Løgstrup vil kalde en person med en sådan hævngerrighed for karakterløs! Nu siger min svigerfar selv, at der er mange ting, hvor den økologiske variant er billigere end pesticidevarianten - det kigger han efter.

MEN, kære lille Henrik, du har jo slet ikke forstået, at økologi ikke handler om at ting skal være dyrest eller altid skal smage bedre - måske er vore smagsløg så 'fucked up' af alle de tilsætningsstoffer, der er i konventionel mad, at vi ikke længere vil vælge den ægte vare fremfor den falske udgave af den ægte.

Det handler også om dig Henrik; din familie, venner, og alle andre der omgiver dig (du er ikke alene i verden) - skal de fyldes med gift? Skal dyrene absolut have det dårligt mens, vi holder dem fanget? Kan vi ikke alle sammen vælge os GODE formål? Jo vi kan - derfor skåner vi vel også dem vi holder af; vor familie, venner og artsfæller.
Det handler også om de mennesker, der skal gå mellem bananpalmerne og fylde lungerne med sprøjtegift (der sprøjtes mens de går og arbejder) - der er steder i verden, hvor frygtelige midler er tilladt - køb økologi og red dem fra det lort og samtidig får de mere for deres varer ved at dyrke og sælge økologisk; oveni det de sparer på ikke at skulle købe gensplejset korn og gift - der jo heller ikke er en godgørende forretning i sig selv.

Det handler om min kone og datter, mig, miljø, min næste (uden at være kristen) - alt fra menneske til grundvand - men måske Henrik glæder sig til at der skal klor i vandet, så giften ikke kan smages?

Spørgsmålet Henrik burde stille sig; når de økologisk produkter taber i disse tests, der er af så voldsom og maliciøs interesse for Henrik - har Henrik så tabt eller vundet?

Han og alle andre taber, hvis testens resultat er kravet forbundet med at købe økologi. Henrik har vundet, hvis det handler om at være sur over, ikke at kunne forsvarer sin gøren og laden moralsk - men det er jo ikke andres skyld end din egen Henrik; du har kun dig selv af takke for, at du handler som homo-oeconomicus og ikke som en menneskeven.

Jeg beklager, hvis det var et langt stykke - jeg fik aflad; det handler jo om mere end mig, så jeg deler gerne:-)

Hav en dejlig søndag alle sammen - nyd en økologisk øl, sodavand eller en is. Køb en økologisk mælk eller ost til morgenbordet og nyd en pose økologiske speltvafler til Jeres økologiske aftenskaffe.

De bedste og kærligste søndagshilsner, Jimmy.



tirsdag den 7. maj 2013

Økologi weekend i Aarhus 11-12 maj

Skal du til økologisk weekend den 11 og 12 maj? Det er øko i stride strømme i Vestergade nr 43 i Aarhus - så kom glad, hvis du skulle have lyst til økomad og drik, lidt gratis smagsprøver og skønne børneaktiviteter. Der er åbent alle dage fra 12-19

Jeg er desværre selv forhindret i at komme - men jeg vil tænke på økologi begge dage, hele dagen.

Du kan læse lidt mere om økologisk weekend på aoa.dk lige her.

Skal du afsted eller har du andre planer for den forlængede weekend?

mandag den 6. maj 2013

Du skal da have pita til aftensmad!

Jo, du skal så. Det fik jeg i går og det var det bedste måltid længe (det siger jeg vist ganske ofte, men det føles sådan hver gang).


Hjemmebagt pita, hjemmerørt raita og hjemmelavede deller af hønsekød og rød quinoa. Det er sikkert noget for dig - så kig med her på Urtekrams Økoblog, hvor jeg lige har skrevet et indlæg med opskrifterne.

Hav en skøn dag og nyd solen - det vil jeg gøre - dog indendørs. Kh Jimmy

fredag den 3. maj 2013

Demeterfrø - perfekt gave idé

Dagen i dag bød på fødselsdag i min datters vuggestue - det var selve vuggestuen, der kunne fejre sin fødselsdag, så alle var inviteret på rundstykker og kaffe - og dertil kommer man jo da med en gave?

Jeg og min kone var rådvilde ift. hvad vi skulle købe fra vores datter, men valget faldt på frø - og selvfølgelig var de økologiske og biodynamiske. De biodynamiske købte vi i Ren Kost og radiserne i SuperBrugsen.

Det glæder mig, at børnene snart vil kunne nyde både duft og smag af laber basilikum og purløg, som de selv har plantet.

Det eneste, der kan gøre denne kommende weekend bedre end det; skulle da lige være at, der er markedsdag i Jægergårdsgade, og at der er 25% rabat på økologi i Føtex.

Hav en lækker fredag aften i den sidste sol og varme - jeg vil kravle hen til min kaffe efter en fuld arbejdsdag. Kh Jimmy

onsdag den 1. maj 2013

Økologiske frø - så skal der såes

Det er blevet dejligt nemt at få økologiske frø, så der kan forspires og snart plantes ud:-)


Her er et billede fra min lokale SuperBrugsen - Änglamark frø i al verdens afskygninger - så bliver det vist ikke lettere at få fat på sine frø - lige ned i kurven mens man venter ved kassen - det er da et okay impuls køb?

Hvad skal du have forspiret og plantet i år?